Reminder: GoPublic Gathering – tirsdag d. 9. september med både fysisk og online deltagelse
Kære alle,
GoPublic Gathering er lige om hjørnet og vi glæder os meget til at se jer alle tirsdag d. 9. september fra kl. 13 - 16 (bemærk nyt start- og sluttidspunkt), hvor vi både præsenterer nye funktionaliteter, taler V6-opgradering, giver indblik i fremtidens AI-funktioner for webredaktører – samt har break-out session, hvor vi sammen former idéer til de næste features i vores CMS. Det er muligt at deltage i arrangementet både fysisk og online.
Det bliver en eftermiddag med både inspiration, videndeling og mulighed for at netværke med andre brugere af GoPublic og offentlige kommunikatører.
Se dagens program og tilmeld dig her
Efter dagens program runder vi af med lidt uformelt samvær – vi byder på pindemadder, et glas vin eller bobler og mulighed for at netværke og vende dagens indtryk.
Vi ser frem til en både faglig og hyggelig eftermiddag i jeres selskab!
De bedste hilsner
GoPublic
