Statusmail om opgradering til GoPublic V6

Kære alle GoBasic V5-kunder

Som de fleste af jer ved, er vi godt i gang med udrulningen af den nye GoPublic V6 version af vores CMS, og vi deler her en lille midtvejsstatus. Vi glæder os virkelig meget til både at være i mål med alle opgraderingerne, og til at I alle får glæde af den nye og optimerede backend, med mange nye fede features.

Opgraderingsforløbet foregår fortsat ved, at vi i god tid tager direkte kontakt til jer hver især og koordinerer processen efter hvad der kan passe ind hos jer. Et typisk opgraderingsforløb tager omkring 2–3 uger, og vi sikrer tæt dialog hele vejen.

Status for opgraderinger til V6

Vi oplever i øjeblikket rigtig god fremdrift i opgraderingen af kundeløsninger fra GoBasic (V5) til GoPublic V6. Processen har nu været i gang et stykke tid, og vi er glade for at kunne sige, at mere end 10 løsninger er opgraderet fra V5 til V6, og at i alt 20 løsninger nu er live på V6. Det betyder, at vi løbende får mere erfaring med både tekniske og redaktionelle forhold, og at vi kan håndtere flere opgraderinger ad gangen – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Selve opgraderingsprocessen varierer fra kunde til kunde, afhængigt af løsningens størrelse, kompleksitet og integrationer. Derfor arbejder vi fortsat ud fra vores kompleksitetsskala, hvor løsninger prioriteres og planlægges ud fra faktorer som indholdsmængde, subsites, trafik, SSO, tredjepartsintegrationer mv.

Vores mål er ikke at opgradere flest muligt, hurtigst muligt – men at gennemføre hver opgradering grundigt og stabilt, så alt fungerer som det skal, når løsningen går live på V6. Ligesom det er vigtigt for os, at vi kan følge med i forhold til supportsager og fejlretning.

Vi prioriterer fortsat:

  • at sikre en stabil og sikker platform,
  • at gennemføre opgraderingerne med mindst mulig påvirkning af jeres daglige drift,
  • løbende at optimere vores opgraderingssværktøj for at gøre processen så effektiv som muligt.

Vi glæder os over den stærke fremdrift, den stabile V6-platform og det gode samarbejde med jer, som gør opgraderingerne mulige. Ræk endelig ud til os hvis I har spørgsmål eller særlige ønsker til jeres migrering.

Ønsker du at vide mere om opgraderingsforløbet eller kommende opgaver i forbindelse med overgangen til GoPublic V6 kan der altid læses mere på Client.GoPublic.dk 

Læs mere om opgraderingen til GoPublic V6

Med venlig hilsen
V6-Opgraderingsholdet